I en 8. klasse på en folkeskole nord for København sidder en elev med ChatGPT åbent i én fane og opgaveformulering i en anden. Læreren ved det. Forældrene ved det. Eleven ved at læreren ved det. Men der er ingen klar fælles aftale om, hvad der må og ikke må, fordi der ikke er nogen, der har skrevet en aftale endnu.

Den situation er ikke unik. Den er hverdag i langt størstedelen af Danmarks grundskoler. AI er kommet ind i folkeskolen via to spor: lærerne bruger det som hjælp til lektionsplaner og prøveopgaver, og eleverne bruger det til alt fra stilarbejde til kunstprojekter. Det er sket inden for to år, og det er sket uden at undervisningssystemet er fulgt med på det officielle niveau.

Spørgsmålet, der har domineret debatten i 2025 og fortsætter ind i 2026, er om vi skal lave AI til et formaliseret fag i folkeskolen. Et fag, hvor børn lærer om, hvordan large language models fungerer, hvad prompt engineering er, og hvordan man kritisk vurderer en maskinegenereret tekst.

AI-eksperten Morten Stegger (stegger.dk) advarer mod at gå for hurtigt frem.

“Det er ikke et spørgsmål om at AI kommer ind i folkeskolen. Det er allerede sket. Spørgsmålet er hvor strukturet vi vil håndtere det, og om vi skal kalde det et fag, eller om det skal være en kompetence der løber gennem alle fag.”

— Morten Stegger

Hvor er vi lige nu

Det praktiske billede i 2026 ser sådan ud:

I de ældste klasser bruger en stor del af eleverne ChatGPT, Claude, Gemini eller Perplexity som lektiehjælp. Ikke nødvendigvis til at skrive opgaverne for dem, men som en form for personlig tutor, der kan forklare matematikken igen, omformulere et svært afsnit fra biologibogen, eller foreslå tre forskellige indfaldsvinkler til en stilopgave.

I mellemtrinnet er brugen mere sporadisk og familieafhængig. Nogle børn har lært at bruge værktøjerne hjemmefra, andre møder dem først i skolen.

I indskolingen er AI-værktøjer i meget begrænset brug, men billedgenerering (DALL-E, Midjourney, Adobe Firefly) er begyndt at dukke op i billedkunst-undervisningen, hvor børnene kan beskrive en figur og se den blive tegnet på sekunder.

På lærersiden er udviklingen endnu hurtigere. Værktøjer som Magic School AI, Khanmigo og Diffit lader lærere generere differentierede opgavesæt, prøveopgaver og forklaringer på minutter i stedet for timer. En matematiklærer på Frederiksberg fortalte i en branchediskussion sidste år, at hun har fordoblet sin oplevede produktivitet på lektionsplanlægning siden hun begyndte at bruge AI som assistent.

Det her er ikke fremtidsmusik. Det er nutid.

Hvorfor det er for tidligt at lave et fag

Den intuitive reaktion er at lave et fag. Vi har erfaring med at integrere ny teknologi i skolesystemet: medieundervisning, programmering, digital dannelse. Hvorfor ikke et “AI-fag”?

Stegger peger på det fundamentale problem.

“Vi ved ærligt talt ikke nok endnu til at lave et seriøst pensum. Hvis vi havde lavet et ‘sociale medier’-fag i 2009, ville det stå komplet anderledes i dag. AI bevæger sig hurtigere end både teknologien selv og forskningen i den. Et fag risikerer at være forældet inden det er trykt færdigt.”

— Morten Stegger

Tre konkrete bekymringer trækker i samme retning:

Hastighedsproblemet. Modellerne ændrer sig kvartalsvist. En GPT-4 fra 2023 og en GPT-5 fra 2025 er ikke blot bedre versioner af det samme; de har grundlæggende forskellige fejlmønstre, forskellige typer hallucinationer, forskellige svagheder. Et undervisningsforløb baseret på 2024-modellers begrænsninger giver allerede misvisende lektioner i 2026.

Forskningsmangel. Pædagogisk forskning i AI-baseret undervisning er stadig på pilotprojekt-niveau. Aarhus Universitet, DPU og ITU har alle igangværende studier, men de første ordentlige longitudinelle data om læringseffekter forventes tidligst 2027-2028. At skrive et pensum nu betyder at gætte sig frem.

Lærer-paratheden. En undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret 2025 viste, at under 30 procent af danske folkeskolelærere føler sig fagligt parate til at undervise eksplicit i AI. Et fag uden lærere der kan undervise i det er et fag på papiret.

Hvad så i stedet?

Internationale eksempler giver et nuanceret billede.

Estland, der ofte fremhæves som forgangsland for digital undervisning, har eksplicit valgt ikke at lave et separat AI-fag. I stedet er AI integreret som en kompetence på tværs af eksisterende fag. Eleverne møder AI-værktøjer i sprog, samfundsfag og naturvidenskab, ikke som et separat emne.

Singapore har gået den modsatte vej og har siden 2024 haft et eksplicit AI-modul i grundskolens IT-undervisning. Tidlige evalueringer er blandede: eleverne lærer terminologi godt, men praktisk anvendelse halter, og pensum kræver konstant revision.

USA har overladt det til de enkelte stater og distrikter. Resultatet er enormt variation, fra Alabama hvor AI er forbudt i klasselokalet, til Californien hvor AI er integreret fra 4. klasse.

For Danmark er det estiske spor mere realistisk. Vi har ikke kapacitet til at uddanne specifikke AI-faglærere lige nu, og vores fagtradition har historisk været tværfaglig snarere end siloopdelt.

Konkrete eksempler på hvad der virker nu

Selvom et formaliseret fag er for tidligt, betyder det ikke at intet skal ske. Flere danske skoler har allerede systematiseret AI-brug på måder, der virker.

Dansk i 7. klasse, Roskilde-skole 2025: Eleverne skriver først en stil selv, derefter beder de en AI om at omskrive den i tre forskellige stilarter. Diskussionen i klassen er om hvilke valg AI’en traf, og hvilke der gjorde teksten bedre eller dårligere. Eleverne lærer mere om sproglige valg ved at se alternativer, end ved at blot få karakter på deres egen tekst.

Matematik i 9. klasse, Vejle-skole 2025: Eleverne stiller komplicerede ligninger til ChatGPT og dokumenterer hvor og hvordan AI’en svarer forkert. Hjemmeopgaven er ikke at få det rigtige svar, men at finde fejlen. Det vender den klassiske dynamik om: eleverne bliver dommere over AI’en, ikke modtagere af dens svar.

Billedkunst i mellemtrinnet, Aarhus-skole 2025: Eleverne tegner et selvportræt. Bagefter beder de en billed-AI om at tegne det samme baseret på en beskrivelse de selv skriver. Sammenligningen mellem det de tegnede, det de beskrev, og det AI’en lavede, åbner samtale om beskrivelse, fortolkning og kunstnerisk valg.

Disse eksempler har det fælles, at de bruger AI som et redskab i et eksisterende fag, ikke som det centrale emne. Det er den slags forsigtigt eksperimenterende praksis, der bygger erfaring uden at fastlåse undervisningen i en form der bliver forældet.

Hvad der ikke virker

Lige så vigtigt er det at sige, hvad der ikke virker. Erfaringerne fra de første halvanden års udbredte AI-brug i danske skoler peger på nogle fællesnævnere:

  • Fuldstændige forbud virker ikke. De flytter brugen hjem til hjemmeopgaver, hvor læreren ikke kan se den, og skaber en kultur hvor AI er noget hemmeligt
  • Ukritisk omfavnelse virker heller ikke. Klasser hvor AI er accepteret som “bare et redskab” uden eksplicit refleksion ender med dårligere skrivefærdigheder og lavere kritisk sans
  • Plagiat-detektorer har vist sig upålidelige. De producerer både falske positive og falske negative i et tempo, der gør dem juridisk og pædagogisk farlige som hovedvurderingsredskab
  • Generiske AI-kurser for lærere har dårligt udbytte. De fleste lærere lærer mere af kollegial sparring og praktisk eksperimentation end af todages workshops

Den fælles linje: AI i folkeskolen kræver løbende, lokal tilpasning. Det kan ikke styres centralt, og det kan ikke ignoreres.

Hvad Stegger anbefaler

Stegger argumenterer for et tre-trinsperspektiv, der hverken låser folkeskolen til et formelt AI-fag eller efterlader lærerne uden støtte.

“Jeg er overvejende optimist på folkeskolens vegne. Lærerne i Danmark er fagligt dygtige, og de er bedre end mange andre lande til at håndtere ny teknologi pragmatisk. Det vi mangler, er ikke flere lærerplaner. Det vi mangler, er tid og økonomisk plads til at lærere kan eksperimentere, dele erfaringer og uddanne sig løbende, ikke i et 30-timers kursus, men som vedvarende praksis.”

— Morten Stegger

Konkret peger Stegger på fire indsatsområder:

  1. Læreren først. Investér i lærernes løbende kompetenceudvikling, ikke i et AI-pensum til eleverne. Hvis lærerne forstår værktøjerne, kommer den gode undervisning af sig selv.

  2. AI-protokoller per fag. Hvert fag bør udvikle sine egne retningslinjer for hvornår AI er tilladt, hvornår det er forbudt, og hvornår det er undervisningsmateriale. Dansk og samfundsfag har forskellige behov.

  3. Forskningsfinansiering. Danmark bør målrettet finansiere danske longitudinelle studier af AI i undervisning. Vi kan ikke importere amerikansk eller asiatisk forskning direkte; det danske skolesystem er sit eget.

  4. Etisk diskussion på tværs af fag. Børn bør møde AI-etik i flere sammenhænge: i samfundsfag (politik), i kristendoms- og livsanskuelseskundskab (etik), i dansk (sprog og bias) og i naturfag (algoritmisk tænkning). Ikke som et separat etik-fag, men som tilbagevendende emne.

Bekymringerne der ikke skal ignoreres

Optimismen omkring AI i folkeskolen skal ikke være ukritisk. Der er reelle bekymringer, der ikke har fået løsninger endnu.

Kognitiv afhængighed. Hvis eleverne fra 4. klasse vænner sig til at få AI-assistance i alle skriveopgaver, hvad sker der så med deres egen evne til at udvikle og strukturere argumentation? Foreløbige studier giver ikke entydige svar, men bekymringen er reel.

Ulighed. Hjem hvor forældrene har høj IT-kompetence vil bruge AI med deres børn på en måde, der løfter dem fagligt. Hjem uden den kompetence bliver yderligere distanceret. Skolen bør modvirke, ikke forstærke, denne effekt.

Datasikkerhed og privatliv. Børn under 13 år må officielt ikke bruge mange AI-tjenester uden forældresamtykke. I praksis sker det alligevel. Skolerne har et ansvar for at oplyse om dette, ikke for at spille med på myten om at det er en gråzone.

Energiforbrug og klima. AI-træning og -inferens kræver enorme mængder energi. Skoler der storstilet integrerer AI bidrager til en bekymrende ressourceforbrugskurve. Det er en samtale, der hører hjemme i samfundsfag og natur/teknik, ikke som efterretning.

Hvor vi er om to år

Forudsigelse er svær, særligt om fremtiden, som det hedder. Men nogle ting kan med rimelighed forventes:

  • AI-værktøjer vil være integreret som standard i lærernes arbejdsflow
  • Eleverne vil bruge AI i alle skriveopgaver, og det vil være accepteret med strukturerede regler
  • Et formelt AI-fag i folkeskolen er stadig usandsynligt
  • Lærerne vil opleve at deres rolle er forskudt, ikke truet: mere fokus på samtale, kritisk vurdering og personlig vejledning, mindre på faktagennemgang
  • De første evalueringsrapporter af AI’s effekt på dansk grundskole-læring kommer i 2027-2028 og vil sandsynligvis kalde på revision af mange aktuelle praksisser

Stegger formulerer det således: “Vi er ikke i begyndelsen af en revolution. Vi er midt i den. Spørgsmålet er om vi vil bygge skinner under den, eller om vi vil løbe efter.”

FAQ

Skal AI være et fag i folkeskolen? Stegger og flertallet af danske AI-eksperter mener nej, ikke endnu. Begrundelsen er at vi mangler både forskning, lærerkompetence og pensum-stabilitet. AI bør integreres på tværs af fag.

Skal eleverne bruge ChatGPT i skoleopgaver? Det afhænger af opgaven og fag. Til faktasøgning kan det være nyttigt, men kun hvis eleverne lærer at krydsverificere. Til kreativ skrivning er det mere problematisk uden klare rammer.

Hvad gør lærerne, der ikke vil bruge AI? Det er en legitim position, men i praksis bliver de overhalet af deres elever. Stegger anbefaler at alle lærere som minimum forstår værktøjerne, selvom de ikke selv vil bruge dem aktivt.

Hvor finder forældrene gode råd om AI og børn? Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet vejledning, men den er endnu ikke heldækkende. Foreningen Danske Lærere har kollegiale erfaringsdelinger online. Stegger og andre AI-eksperter publicerer løbende på området.

Vil AI fjerne lærerens job? Nej, men det vil ændre det. Læreren bliver mere som en mentor, der guider eleverne gennem AI-genereret materiale, og mindre som en formidler af fakta. Den menneskelige relation bliver vigtigere, ikke mindre vigtig.

Hvor finder jeg mere om Morten Steggers arbejde med AI? På stegger.dk, hvor han skriver om AI’s praktiske brug i danske organisationer og uddannelsesinstitutioner.